Vi er nødt til at udrydde min fars dødsbo

For nogle uger siden sov min far uheldigvis ind. Far var rigtig afkræftet, så jeg vidste godt, han ikke havde langt igen. Han nåede at fylde seksoghalvfems år. Dog blev jeg enormt ulykkelig, og jeg føler et stort savn til ham. I overmorgen skal mig og familien rydde hans dødsbo.

Jeg tror, at jeg vel får forskellige følelser, når jeg skal udrydde hans dødsbo. Jeg kommer til at tænke på en masse skønne tider, og modsat er jeg stadig bekymret over, at jeg bliver grebet af endnu større bedrøvelse, end nu, når jeg er i fars dødsbo. Min farbror og mig har snakket meget sammen omkring dette her på det sidste, og vi føler åbenbart på samme måde.

Da jeg var blevet 6 år gammel, blev min far og mor separeret. Jeg befandt mig hos mor, men tit besøgte jeg min far, og jeg elskede det Han var glimrende til at lege med mig, og vi legede ofte gemmeleg. Jeg er begejstret for hans hus, så det virker underligt, at det så er et dødsbo, der skal opryddes. Den anden dag snakkede jeg med familien og spurgte dem, om jeg evt. kunne fritages for at tage med op i min fars dødsbo, men de mente, at det ville være bedst, hvis jeg ville tage med dem.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>